KUNST I DET OFFENTLIGE RUM - NÅR STATEGISK BYUDVIKLING LYKKEDES

Kunst i det offentlige rum er ikke længere et spørgsmål om forskønnelse alene. Det er både et demokratisk og et strategisk greb i byudviklingen, der kan være med til at definere en bys identitet, styrke fællesskabet og skabe nye måder at bruge byrummet på. Når kunsten lykkes, flytter den både mennesker og byer. Men når den reduceres til enkeltstående gavludsmykninger uden retning, risikerer vi at miste den effekt, der gør kunst til et af de mest kraftfulde redskaber i udviklingen af vores byer og lokalsamfund.

Horsens som case: En by i forandring

I Kolossal har vi gennem snart 10 år arbejdet professionelt med kunsten i det offentlige rum – særligt i samarbejde med kommuner, der ser kunsten som en integreret del af deres udviklingsstrategi. Vores langvarige samarbejde med Horsens Kommune er et godt eksempel.

Gennem kulturafdelingens initiativ MÆRK Byen har vi siden 2017 været med til at opføre gavludsmykninger, der både har forskønnet byrummet og skabt en ny fortælling om byen. Internationale kunstnere som Millo og Frau Isa har givet Horsens et visuelt udtryk, der rækker ud over kommunegrænsen, mens værker af danske navne som Don John og Andreas Welin har trukket tråde mellem byens industrielle historie, dens kulturinstitutioner og borgernes hverdag.

Her er nogle konkrete eksempler fra Kolossals arbejde i Horsens, som illustrerer, hvad kunst kan gøre for et byområde — både æstetisk, socialt og strategisk:

• Millo – Åboulevarden 88, Horsens (2020): Et storslået gavlmaleri af den italienske kunstner Millo, hans første i Danmark, blev realiseret i samarbejde med Horsens Kommune og MÆRK Byen. Dette var med til at sætte Horsens på det internationale street art-landkort og bidrager til byens identitet som et levende byrum. Millo Gavludsmykning

• Welin – Skolegade/Kulturstationen, Horsens (2021): Andreas Welin skabte et værk inspireret af både street art og klassisk maleri ved Kulturstationen. Værket blev til i samarbejde med skolens elever og husets aktiviteter. Kombinationen af kunst og kulturtilbud (fx gratis aktiviteter for børn) skaber attraktive mødesteder og øger brugen af midtbyen. Welin Gavludsmykning

• Frau Isa – Allegade, Horsens (2021): Udsmykning med blik for farver, figurer og gentagelser – værker, der gør de forbipasserende opmærksomme, skaber stemninger, varme og genkendelighed. Frau Isa Gavludsmykning

• Don John – industriel historie og visuel identitet i Horsens (2021): Værket trækker tråde til Horsens’ industrihistorie og reflekterer over forholdet mellem dyr og mennesker. Det demonstrerer, hvordan offentlige kunstprojekter kan bygge bro mellem historie, æstetik og lokal identitet. Don John Galvudsmykning

Det vigtige er, at projekterne ikke står alene, men er indlejret i en langsigtet strategi. På den måde bliver kunst ikke et tilfældigt udsmykningsprojekt, men et redskab til at skabe sammenhæng i byens udvikling. Resultatet er en forandring af byens fortælling, øget stolthed hos borgerne og samtidig en placering af Horsens på den internationale kunstscene, som i dag tiltrækker kunstturister fra flere steder i verden. En gevinst, der – ud over den åbenlyse betydning for byens borgere – også i høj grad kommer det lokale erhvervsliv til gode. Det placerer Horsens som en aktør med ambitioner, erfaring og evne til at navigere det kunstneriske og kommunikative ind i de politiske aspekter af byudviklingen.

Kunst som investering – ikke en udgift

Der er et tydeligt ønske blandt kommuner, fonde og analyseinstitutioner om dokumentation: hvad sker der, når kunst placeres offentligt? Hvordan påvirker det borgere? Hvor stor er effekten på trivsel, på byliv, på tryghed etc. Alt dette spiller ind når der debatteres, hvordan tilskud kan struktureres, hvordan man kan sikre at kunst har budget og plads i planlægning, ikke blot som noget “der måske bliver” men som noget integreret.

Aktører som Bikubenfonden, Kulturens Analyseinstitut og Kunst På Arbejde, er med til at sætte retning i den aktuelle debat. En debat vi har set forandre sig markant inden for de seneste par år og som vi hylder og bakker op om. Da Kolossal startede for knap 10 år siden var der ikke samme omtale ej heller anerkendelse af street art genren og gavludsmykningerne, som der er i dag. Det har heldigvis forandret sig og flere stærke aktører byder ind med ny viden og data der kan understøtte kunstens værdi.

·       Bikubenfonden arbejder med at dokumentere, hvordan kunst påvirker borgernes oplevelse af hverdagen og understreger behovet for at kunne måle på effekterne.

·       Kulturens Analyseinstitut har sat gang i undersøgelser af, hvordan både midlertidige og permanente kunstprojekter ændrer vores byrum – og dermed også vores sociale mønstre.

·       Kunst På Arbejde peger på, at 7 ud af 10 danskere oplever, at kunst gør arbejdspladsen mere attraktiv. Den pointe kan med fordel overføres til byudvikling: kunst skaber værdi, fordi den får mennesker til at søge mod et sted og opleve det som attraktivt.

Fælles for dem er erkendelsen af, at kunst i det offentlige rum ikke kan reduceres til “udsmykning”. Det er en investering i livskvalitet, attraktivitet og fællesskab.

Et aktuelt samarbejde viser, hvordan disse debatter konkret omsættes:

I 2025 blev Horsens Kommune udvalgt som én af aktørerne i et projekt mellem Bikubenfonden og Kulturens Analyseinstitut, sammen med bl.a. MÆRK Byen og Horsens Kunstmuseum. Projektet Performance i det fri bragte performancekunst ud i forskellige byrum, boligområder, supermarkeder og skoler. Formålet: At skaffe konkrete data på, hvordan midlertidige værker påvirker borgere.

Lasse Schuleit (kultur- og eventchef, Horsens Kommune) udtaler, at samarbejdet er i tråd med den nye kulturstrategi – især idéen om, at kulturen skal ud af de traditionelle rammer og ind i nye byrum og naturen, samt at man vil turde eksperimentere med midlertidige og pop-up-aktiviteter.

Et godt eksempel på, når kunsten betragtes som et redskab, vi sender på arbejde – og tør stille krav til.

For yderligere inspiration er Kulturens Analyseinstituts seneste udgivelse interessant: 10 samtaler om kunst i det offentlige rum

Muligheder og faldgruber i byudviklingen

Når vi arbejder med kommunale projekter, oplever vi både muligheder og risici.

Midlertidige projekter – pop-ups, lysværker, events – kan hurtigt skabe synlighed og energi i en by. De kan fungere som eksperimenter, hvor man tester nye idéer og inddrager borgere. Men midlertidigheden kan også skabe en oplevelse af, at kunsten ikke er forankret, hvis den ikke indgår i en større plan.

Permanente værker skaber identitet, genkendelighed og langsigtet værdi. Men uden borgerinddragelse og strategisk forankring kan de risikere at blive mødt med modstand eller ligegyldighed.

Det stærkeste greb ligger i kombinationen: midlertidige initiativer, der åbner dørene og skaber samtaler, og permanente værker, der forankrer og fastholder fortællingen.

Når vi i Kolossal rådgiver kommuner og større organisationer taler vi altid for, at projekter med kunst i byrummet opnår den største effekt ved fra start, at være integreret i overordnede strategier. Når der arbejdes med temaer som byplanlægning, kulturstrategi, eventpolitik, brandingen af byen, turisme, byliv, bæredygtighed er det afgørende at kunsten får plads ved bordet fra start. Horsens’ nye kulturstrategi, der åbner for midlertidige og nye byrum, er et godt eksempel.

Kvalitet tæller – altid

En anden udfordring, vi ser i stigende grad, er at fastholde den kunstneriske kvalitet. Flere og flere uden den nødvendige erfaring eller kunstneriske ballast tilbyder i dag store gavludsmykninger. Mange kunder – både private og offentlige – kan have svært ved at skelne mellem kvalitet og kvantitet, og lader sig ofte forblænde af en flot præsentation uden at stille kritiske spørgsmål til erfaring, proces eller materialevalg.

Risikoen er åbenlys: Et værk, der ikke er gennemtænkt i forhold til holdbarhed, stedets identitet og den overordnede strategi, kan hurtigt miste sin værdi – eller i værste fald blive en belastning for området. En stor gavludsmykning er en krævende disciplin, der forudsætter mange års erfaring og et skarpt blik for, hvad opgaven kræver.

Hos Kolossal går vi en anden vej. Vi investerer tid i at forstå konteksten og behovet, før vi matcher opgaven med den rette kunstner. Det sikrer, at værket ikke bare ser godt ud i dag, men også står stærkt mange år frem, og – vigtigst af alt – at det løser opgaven og bliver en del af stedets samlede udvikling.

“Det handler ikke om at få kunst på væggen. Det handler om at få den rette kunst, der løser den rette opgave.”

Designudsmykning af Jacob Niepoort med Milu Corech som assistent

Borgerne som medskabere

En af de mest afgørende faktorer i byudviklingsprojekter er borgerinddragelse. Uden lokal opbakning mister selv det stærkeste værk sin kraft. Når vi i Kolossal arbejder med projekter, er borgernes stemmer altid en del af processen – både i idéfasen og i kommunikationen. Det skaber ejerskab og betyder, at kunsten ikke opleves som noget, der “pålægges” et område, men som noget, der bliver en del af byens fælles liv.

Et godt eksempel på, hvor stor betydning borgerinddragelse har for kunstens modtagelse og værkernes efterfølgende liv i et område, er vores case DIN, MIN og VORES HISTORIE fra Nørrevangsparken i Randers. Et samarbejde mellem Urban Goods, Nørrevangsskolen, Bysekretariatet og Kolossal, der havde – og stadig har flere år efter – stor betydning for området og dets beboere.

Italienske Vesod udsmykker Nørrevangsskolen i Randers

DIN, MIN og VORES HISTORIE

Projektet var en del af Al Verdens Kunst – et treårigt kunst- og kulturinitiativ i Nordbyen, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen med knap 1,2 mio. kr. Her indgik en omfattende borgerinddragelsesproces faciliteret af Urban Goods. Formålet var både at indsamle input fra beboerne til værket og at sikre en struktureret opsamling af udbyttet fra processen.

Resultatet er en bydel, der sidenhen har fået ny energi og en styrket stolthed. Kunstværket er siden blevet fulgt op af endnu en installation: 21 figurer af den spanske kunstner Isaac Cordal, som nu pryder området. Samtidig er nye ansøgninger sendt af sted med håbet om at fortsætte udvidelsen – og dermed fastholde og udvikle den positive bevægelse i bydelen.

Du kan læse om hele projektet på projektsiden fra Randers kommune her: https://nordbyenkalder.randers.dk/al-verdens-kunst/din-min-og-vores-historie/

10 års erfaring viser vejen

Efter ti år i feltet er vores erfaring klar: kunst i det offentlige rum virker, når den tænkes strategisk. Når vi arbejder på tværs af kunst, politik, byplanlægning og borgerinddragelse, kan vi skabe projekter, der ikke bare pynter, men forandrer.

Vi ved også, at dokumentation og data bliver stadig vigtigere. Kommuner, fonde og borgere skal kunne se, hvad kunsten bidrager med – ikke kun i form af æstetik, men i forhold til byliv, tryghed, erhvervsudvikling og tilflytning. Det stiller krav til både rådgivere og beslutningstagere, men det giver også en unik mulighed for at styrke kunstens position i samfundet.

Konklusion: Kunst som drivkraft for fremtidens byer

Kunst i det offentlige rum er ikke en luksus. Det er et redskab til at skabe levende og attraktive byer, der kan tiltrække borgere, turister og erhvervsliv.

Hvis vi tør tænke kunsten ind som en integreret del af byudviklingen – med langsigtede strategier, borgerinddragelse og dokumentation – så kan den blive en drivkraft for både sociale, kulturelle og økonomiske resultater.

Og det er præcis dér, vi i Kolossal ser vores rolle: at omsætte visioner til konkrete projekter, der kan mærkes i hverdagen – i byer, på arbejdspladser og i samfundet som helhed.