
når kunst OG DESIGN formidler et budskab
Hvad er en designudsmykning?
Nogle street art kunstværker er mere end æstetik. De bærer en fortælling, markerer et sted eller understøtter en større vision. Når en udsmykning har et særligt formål, kalder vi det en Designudsmykning. Det kan være et værk, der fremhæver et lokalområdes identitet, viser vej eller formidler en bestemt stemning.
Til denne type opgaver arbejder vi med en nøje udvalgt gruppe af kunstnere, som vi kender særdeles godt, og som forstår at arbejde målrettet med storytelling i deres værker. Afhængigt af projektet vælger vi den street art kunstner, der bedst kan omsætte jeres vision til et stærkt kunstnerisk design.
En Designudsmykning udvikles ofte i samarbejde med en gruppe af borgere, medarbejdere eller et særligt udvalg. Sammen med en repræsentant fra KOLOSSAL definerer vi, hvilke fortællinger, stemninger og budskaber værket skal formidle. Når den kunstneriske retning og designet er fastlagt, skaber kunstneren en skitse, der sikrer, at idéen bliver omsat præcist. Før værket realiseres, godkender alle involverede den endelige udformning, så kunstværket får den rette forankring og betydning.
Med en Designudsmykning bliver kunst ikke blot en del af omgivelserne – det bliver et redskab til at skabe identitet, sammenhæng og dialog.
Sådan skaber vi en Designudsmykning – fra idé til færdigt værk
At få en designudsmykning op at stå er en enkel proces, når vi guider jer hele vejen. Her er, hvordan vi gør:
Projektstart – Vi afklarer budget, opgavens type og skaber en klar plan.
Sted og detaljer – Vi besøger location, sikrer de rette forudsætninger og finpudser de sidste detaljer.
Kunstnervalg – I får tre bud på kunstnere, der matcher opgaven. Når valget er truffet, udvikler kunstneren en skitse.
Produktion – Vi klargører væggen, og kunstværket bliver skabt.
Afslutning & fejring – Vi runder projektet af med en fernisering – og et glas bobler!
Se nogle af vores designcases
