_MG_3003.jpg

SWET, HORSENS

SWET, HORSENS

Denne Kunstudsmykning er helt afgørende for vores arbejde med kunsten i det offentlige rum! Ene og alene af den grund, at vi med denne rene uspolerede graffiti kan tilføje en vigtig og historisk afgørende brik til fortællingen om street art og kunst i det offentlige rum. Da grafitti for alvor kom til Danmark i 80’erne, var makkerparret SWET og CMP ONE aktive forgangsmænd og medskabere af den graffitikultur, vi kender i dag. Graffitien opstod som et talerør for en undergrundskultur, hvor primært unge gjorde opmærksom på sine holdninger til samfundet, og den verden de levede i. Siden da har graffitien udviklet sig og oplever i dag stigende anerkendelse i den mere etablerede kunstverden. Størstedelen af de kunsterne vi samarbejder med kommer fra graffitimiljøet og netop derfor er denne udsmykning så vigtig for fortællingen om kunsten i det offentlige rum.

Siden 1980'erne har SWET markeret sig som ét af de helt store ikoner på den internationale graffitiscene og har været en inspiration for en hel generation af kunstnere med sin unikke stil og veludførte værker. Han er kendt for sine livlige og farverige pieces, der er malet med teknikken kaldet swing'n flow. Værkerne har altid vilde former, stærke farver og et teknisk meget højt niveau. SWET har i de mange år, han har malet, aldrig skrevet SWET ens to gange og udvikler konstant sin stil og sine bogstaver. Han skriver kun SWET i sine værker, og arbejder stadig den dag i for udbredelsen og anerkendelse af graffitien.

Kunstner: SWET
Type: Kunstudsmykning
Lokation: Fussingsvej 5, Horsens